Maling af betongulv, cementgulv og flisegulv

Drømmer du om et pænere garagegulv eller at slippe for fliserne på badeværelset? Så har du måske allerede tjekket dine muligheder for at få lagt et nyt gulv - og det er både dyrt og tidskrævende. Derfor findes der heldigvis også en anden løsning, du kan gøre brug af. Gulvmaling til beton, cement og fliser.

For det er faktisk muligt at male alt fra beton- og cementgulve til flisegulve med en god oliebaseret gulvmaling eller en vandbaseret acrylmaling, som evt. er PU-forstærket. Og det betyder, at du ganske hurtigt og meget nemt kan få et gulv, der ser ud, som var det helt nyt. Og netop at male flisegulve er i dag meget populært!

Du skal dog være opmærksom på, at det mest slidstærke resultat opnås med epoxy. Til gulve der ikke belastes voldsomt, men kun udsættes for almindelig trafik er alkyd gulvmaling et udmærket valg, mens oliebaseret gulvmaling kan bruge på både flisegulve, cementgulve, betongulve og endda stabile trægulve.

Hvordan gør jeg gulvet klar til maling?

Før du begynder at male dine gulve, er det vigtigt, at du sørger for vaske dem grundigt. Til det bør du bruge grundrens. Vask efterfølgende med vand tilsat 10% eddikesyre (32%).

Efter den grundige vask skal hele gulvet slibes let. Og her er det vigtigt, at du sørger for at matslibe blanke områder.

Når du skal male flisegulv og klinkegulve, skal du slibe ekstra grundigt, så gulvene bliver sugende. På den måde får malingen den bedste hæftning. På ubehandlede betongulve og cementgulve bortslibes eventuelle grater og løst betonslam, mens trægulve matslibes og eventuelt og mellemslibes.

Efter slibningen støvsuges gulvet grundigt. Og så er du klar til at male.

Hvordan maler jeg mit betongulv, cementgulv eller flisegulv?

Vær opmærksom på at nedenstående er en generel beskrivelse af fremgangsmåden af maling af betongulv, cementgulv og flisegulv. Du bør altid følge brugsanvisningen fra leverandøren af din maling.

Gulvmaling til beton, cement og fliser påføres bedst med en bred pensel til kanterne og en god gulvrulle til de store flader. Hæld malingen op i en rullespand og mal med rullen påsat forlængerskaft. Det giver den bedste arbejdsstilling.

Til første påføring fortyndes malingen ofte 10-15%.

Start med at male et lille stykke af kanten og rul så maling på fladen. Der skal tilstrækkeligt med maling på til, at det kan flyde pænt sammen. Fordel malingen med rolige bevægelser, så der ikke piskes luftbobler ind i den.

Efter 8-12 timer vil malingen typisk være så tør, at du kan røre ved den uden at få maling på fingrene. Og så kan andet lag påføres.

Det er vigtigt, at gulvfladen er jævn og glat, inden du maler igen. Virker gulvet ujævnt, bør du mellemslibe.

2. lag maling skal normalt ikke fortyndes.  

Efter 24 timer er gulvet tørt, og efter 1 uge er det gennemhærdet. Er der koldt i rummet, eller er luftfugtigheden høj, kan tørre- og hærdetiden dog være forlænget.

Det skal du vide om maling af nyt betongulv

Nye beton- og cementgulve skal være mindst ½ år gamle, før de males med oliemaling. Ellers er de ikke tilstrækkeligt tørre.

Er gulvet ikke helt udtørret og derfor alkalisk, kan du risikere, at malingen bobler op og senere skaller af. Det skyldes, at der dannes sæbestoffer, når alkalien går i forbindelse med olien. Og så skal du selvfølgelig også finde den rette maling til betongulv.
Skal jeg hjælpe dig?

Mit navn er Charlotte, og jeg er uddannet farvehandler med godt kendskab til branchen. Jeg kan hjælpe dig med maleteknisk rådgivning og vejledning herunder produktvalg, malerværktøjer, maleteknikker, toning af maling og farvevalg og meget mere.

Mobil tlf.        28 77 10 00
E-mail:          cb@maling.nu


Savner du, at vi behandler et bestemt emne i vores guides, er du meget velkommen til at skrive til mig med dit forslag.


Ofte stillede spørgsmål til maling af betongulv, cementgulv og flisegulv

Det er muligt at male alt fra beton- og cementgulve til flisegulve med en god oliebaseret gulvmaling eller en vandbaseret acrylmaling, som evt. er PU-forstærket.

Gulvmaling til beton, cement og fliser påføres bedst med en bred pensel til kanterne og en god gulvrulle til de store flader. Hæld malingen op i en rullespand og mal med rullen påsat forlængerskaft. Det giver den bedste arbejdsstilling.

Gulvmaling til beton, cement og fliser påføres bedst med en bred pensel til kanterne og en god gulvrulle til de store flader. Hæld malingen op i en rullespand og mal med rullen påsat forlængerskaft. Det giver den bedste arbejdsstilling.

Gulvmaling til beton, cement og fliser påføres bedst med en bred pensel til kanterne og en god gulvrulle til de store flader. Hæld malingen op i en rullespand og mal med rullen påsat forlængerskaft. Det giver den bedste arbejdsstilling.

Gulvmaling til beton, cement og fliser påføres bedst med en bred pensel til kanterne og en god gulvrulle til de store flader. Hæld malingen op i en rullespand og mal med rullen påsat forlængerskaft. Det giver den bedste arbejdsstilling.

Start med at vaske gulvet grundigt og slib det efterfølgende let.  Flisegulve og klinkegulve, skal du slibe ekstra grundigt, så de bliver sugende, på ubehandlede betongulve og cementgulve bortslibes grater og løst betonslam, mens trægulve matslibes. Efter slibningen støvsuges gulvet grundigt. Og så er du klar til at male.


Måske er du også interesseret i:

- Epoxymaling - må jeg male med det og hvordan
- Betonmaling - 4 tips til optimal holdbarhed
- FAQ - Alt du bør vide om epoxy

Du kan finde svar på flere maletekniske spørgsmål her.