Når du vil dekorere med maling...
Hvad enten du vil male mønstre, male kanter og borter eller male lodrette striber, felter og lignende, er der metoder, der hjælper dig til, at sikre skarpe kanter.
Når du ikke maler i frihånd, er du nødt til at sætte malertape op, hvor du vil dekorere. For at lave skarpe kanter, skal du male kanten af tapen lukket, med din bundfarve. Så kan den maling du dekorerer med, ikke løbe under kanten, af tapen.
Hvis du er til flerfarvede striber
- Lav en plan, på et stykke papir, over stribernes bredde og farver. eller planlæg som minimum, stribernes bredde, så nogle af dem bliver ens. Du kan sagtens lade tilfældigheden, afgøre stribernes farve. Vælg 3-4 farver, som du synes passer godt til din bundfarve og tape væggen op. Giv hver kulør et tal mellem 1 og 6 og slå så med en terning, for at afgøre, hvilken rækkefølge, farvene skal have. Skriv evt. med en blyant, på hver stribe, hvilken farve den skal have.
Det kan være en god idé, at have lige så mange små maleruller, som du har farver. Det gør det både nemt og hurtigt, når der skal males striber.
Striberne laves lodrette ved at bruge lodsnor, eller ved at hænge en saks op i en snor.