Man kan lave en billig maling, i glans 5, hvor man, ved at spare på bindemidlet, opnår en mat overflade, fordi den er ”overfyldt” med fyldstoffer og pigmenter (der tilsættes mere end bindemidlet kan bære).
Den matte overflade opnås her, ved at pigmenter og fyldstoffer ligger ”hulter til bulter” i overfladen og derfor ikke reflekterer ret meget lys. Det betyder desværre også, at når overfladen berøres ved f.eks. aftørring, ensrettes de blotlagte fyldstoffer og pigmenter og reflekterer nu lyset. Derfor bliver malingen blankere, de steder den har været berørt og slides ganske hurtigt, ligesom den også tager mere imod støv og snavs.
Men, man kan også lave en 
god glans 5, med passende mængde bindemiddel og så regulere glansen med pigmenter og additiver. Det er den rigtige måde at gøre det det på, når malingen skal være slidstærk og have en lukket malingsfilm, der tåler, at blive vasket på. 
Der er naturligvis stor forskel på hvor lette, disse to typer maling er at holde rene. Blot man er opmærksom på forskellene, har begge typer deres berettigelse på markedet.