Reparation og vedligehold af tagpap - lang holdbarhed og ekstremt nemt at bruge.
Promal Tagmembran er en silikonebaseret flydende membran, som er udviklet til vandtætnende og opfriskende behandling af især flade tage og tage med lille hældning. Især som levetidsforlængende behandling af tagpap-tage der har mindre utætheder, eller er tynde og nedslidte, men hvor konstruktionen i øvrigt er sund.
Fordele
Hurtigt hærdende silikone, der vulkaniserer med luftens fugt, til en særdeles holdbar elastomer. Membranen er meget elastisk og har fremragende vedhæftning på især rengjort tagpap. Den hærdede membran tåler fra -40°C til +100°C, sollys, ozon og stænk fra saltvand.
Membranen hæfter godt på rene, fedtfri og tørre underlag af f.eks. tagpap, asfalt, metal, beton, keramik, glas og træ.
Det er vigtigt at følge alle anvisninger nøje, for at sikre en god tætning med lang holdbarhed.
Vær især opmærksom på, at arealet der ønskes behandlet skal inspiceres omhyggeligt for skader, dampbuler, bobler og revner.
Alle reparationer skal foretages som beskrevet i brugsanvisningen, da holdbarheden af behandlingen ellers forringes væsentligt.
Korrekt udført, med en samlet lagtykkelse på 1-1,5 mm, har behandling med Promal Tagmembran en forventet holdbarhed ≥ 25 år.
Begrænsninger:
Membranen er meget letflydende og er derfor ikke egnet til anvendelse på lodrette flader, eller på tage med stor hældning.
Promal tagmembran er silikonebaseret og kan derfor ikke overmales.
Anvisninger for anvendelse:
Klima
Udviklet til anvendelse ved +5°C - +35°C (Min. +5°C - Max. +30°C) De første 24 timer efter behandlingen må der ikke opstå søer eller pytter af vand på membranen, derfor bør den beskyttes mod kraftig regn i det tidsrum.
Klargøring af underlag
Underlaget skal være rent, fedtfrit, tørt, fast og bæredygtigt. Vask med højtryk og eventuelt passende rengøringsmiddel inden behandling. Den rengjorte overflade inspiceres for dampbuler, hulrum, revner, utætheder, skader m.m.
Kanter, hjørner og overgange mellem bygningsdele inspiceres særligt omhyggeligt.
Eventuelt fugtige områder i underlaget skal udtørres fuldstændigt, inden behandling.
Reparationer
Alle hulrum, bobler, buler, revner og andre skader skal udbedres inden behandlingen.
Dampbuler opskæres, rengøres, tørres og fyldes med WhiteChem PU-100.
Skader og revner repareres ved rengøring og fyldning med WhiteChem PU-100.
Revner større end 3 mm bredde skal endvidere armeres ved at påføre rigeligt tagmembran eller WhiteChem PU-100 i skaden og på begge sider af skaden. Derefter trykkes armeringsvæv godt fast i den endnu våde reparationsmasse og der topcoates med membran.
Alle skader og revner i hjørner, kroge og kanter skal armeres som ovenfor beskrevet, for at forebygge revne- og poredannelse.
Behandling
Omrør grundigt før brug. Påfør/fordel med sprøjte og krydsrul omhyggeligt.
Omhyggelig krydsrulning er essentiel da den sikrer god kontakt med- og vedhæftning til underlaget.
Membranen kan også fordeles med gummispartel eller gummisvaber og efterfælgende krydsrulles.
Der skal påføres to uafhængige lag.
Andet lag påføres når første lag kan betrædes og senest 24 timer efter første lag er påført.
Forbrug
Mindst 0,8 l/m² til første lag og mindst 0,7 l/m² til andet lag.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT PRODUKTET SKAL OPBEVARES TÆT TILLUKKET.
produktet er hygroskopisk, hvilket betyder at det reagerer med luftens fugtighed. Derfor er et meget vigtigt, at emballagen opbevares tæt tillukket og at emballagen ikke står uden låg, længere end absolut nødvendigt. Materiale der har været i anvendelse i sprøjte, rullespand eller lignende, må ikke tilbageføres til emballagen men bør kasseres.