Du skyller og skyller og alligevel er penslerne stive og nærmest ubrugelige, når de er tørre.
Sådan rengør du dine pensler, så de stadig er bløde og lækre, næste gang du skal bruge dem.
Når du er færdig med at male, skal du ikke vente for længe med at gøre penslerne rene.
Uanset malingstypen, skal du tørre penslerne omhyggeligt med papir, inden du begynder at vaske dem.
Har du malet med vandig maling, skal du skylle penslerne med lunkent vand. Skyl med rigeligt vand og brug dine fingre, eller en blød opvaskebørste, til at bearbejde penselshårene. Når skyllevandet er helt klart, gnider du penslerne ind i almindelig hårshampoo (uden balsam) og lader dem ligge 10 minutter. Skyl igen og slut med at skylle penslerne i vand med en lille sjat eddike. Tør penslerne ved at stryge så meget vand som muligt ud af dem med hænderne og lad dem derefter ligge eller hænge til de er helt tørre. Når de er tørre, kan du massere børstehårene et øjeblik, inden du pakker penslerne væk til næste gang.