Hvorfor krakelerer malingen

Når malingen krakelerer -

Når malingen krakelerer -

Fortvivl ikke! - du kan faktisk undgå, at malingen krakelerer for dig. Blot du kender årsagen til, at malingen krakelerer, har du mulighed for at undgå det.

Der kan være flere årsager til, at vandig maling krakelerer.

• For stor lagtykkelse
• For sugende bund
• For høj lufttemperatur/ for lav luftfughtighed
• For varm overflade

Når der kommer for tykt et lag maling på, vil malingen i bunden, stadig være våd og have brug for at afgive vand. Også selvom malingen i toppen, allerede er tør, men ikke hærdet. Når damptrykket nedefra bliver for stort, knækker den tørre malingsfilm på toppen. Den krakelerer. Derfor er det bedre, at male to tynde lag, end et tykt lag.

Hvis bunden er for sugende, forsvinder vandet fra malingen, hurtigere end bindemidlet kan nå at binde sig sammen. Malingen vil så krakelere på toppen.

En meget lav luftfugtighed, eller for høj temperatur, giver samme symptomer, som ved for stor lagtykkelse.

Ved at male på for varm overflade, opstår revnedannelse, af samme årsag, som når der males på for sugende bund. Pas især på, når du maler facade og tag, at du ikke maler, når solen står lige på. Selv en lys flade, kan blive op mod 50°C varm og dermed for varm at male på.

Køb facademaling i bedste kvalitet

Spot en dårlig maling

Spot en dårlig maling

Maling kan være dårlig på flere måder. Her handler det om maling der er blevet dårlig i spanden, altså at den lugter surt eller er blevet muggen.

Ofte kan maling holde sig rigtig længe, men det kræver, at malingen holdes ren og at den opbevares korrekt. Særligt da maling i dag fremstilles med ganske få, eller helt uden, konserveringsmidler, kan  og derfor let kan blive dårlig, hvis du ikke passer på.

Undgå at dyppe direkte i spanden, så tilfører du ikke bakterier, der kan få malingen til at rådne og du tilfører ikke svampesporer, der kan få den til at mugne. Hæld i stedet en passende mængde maling op i en malespand eller bakke og lad være med at hælde rester tilbage.

Opbevar maling tørt, frostfrit og ikke for varmt. En tør kælder eller frostfrit udhus er passende, til opbevaring af maling.

Sæt låget godt fast og opbevar gerne malingen stående på hovedet, så kan der ikke komme luft til malingsresterne. Har du kun en lille rest tilbage, skal den hældes over i en passende, mindre emballage.

Malingen lugter underligt - kan den bruges?

Malingen lugter underligt - kan den bruges?

Hvis malingen lugter underligt, som sur mælk - eller muggen, som fugtig kælder, kan du ikke bruge malingen mere. Svampesporer eller bakterier æder bindemidlet, så hvis du bruger malingen alligevel, risikerer du en eller flere af følgende ting:

Malingen vil blive ved med at lugte, selv efter flere måneder.
Malingen vil ikke tørre
Malingen vil ikke hærde
Malingen smitter af

En sund maling, skal have en mild lugt og skal kunne røres op, til en ensartet og jævn konsistens, der ikke umiddelbart skiller.