Pletter fra maling - malingspletter

maling i håret - pletter på tøjet

Malingspletter på tøjet og i håret – åh nej, hvordan fjerner man nu det.

Forskellig maling, kræver forskellige pletfjerningsmetoder.

Oliemaling:

Er du heldig, så er det oliemaling du har i håret eller på tøjet.

Oliebaseret maling, kan nemlig genopløses – Malingsfilmen er reversibel. Du kan, forholdsvis hurtigt, genopløse oliemaling med terpentin og lidt langsommere, med linolie eller madolie.

Pletter af oliemaling, fjernes fra hud og hår, ved hjælp af madolie efterfulgt af sæbe eller shampoo. Undlad at bruge terpentin på hud eller i hår.

På tøj, kan pletter fra oliemaling fjernes ved hjælp af madolie eller terpentin, efterfulgt af opvaskemiddel, for at fjerne fedtpletten. Vær opmærksom på, at terpentin kan skade nogle syntetiske stoffer.

Vandig maling:

Plastmaling og akrylmaling, danner en malingsfilm, der er næsten lige så uopløselig, som plastik. Malingsfilmen er irreversibel- den kan ikke genopløses.

Plastmaling/akrylmaling kan ofte blødgøres en smule, f.eks. ved hjælp af madolie, sprit eller brun sæbe.

Kommer der maling på tøjet, er det vigtig at skrabe så meget som muligt væk, mens malingen er våd. Undgå at gnide på pletten, da den så bare arbejdes ind i stoffet. Gennemskyl derefter stoffet med rindende, lunkent vand. Gnid pletten med ufarvet opvaskemiddel og kom tøjet i en pose et døgns tid, hvorefter det vaskes på almindelig vis.

Tørre malingspletter

Akrylmaling eller anden maling, der er tørret og kun ligger på overfladen, af f.eks. sko overfladebehandlet arbejdstøj kan ofte fjernes ved hjælp af varme. Varm pletten med f.eks. en hårtørrer og løft den af.

For begge typer pletter gælder det, at jo friskere de er, desto nemmere er de at fjerne. Nogle typer håndrens, f.eks. denne renseserviet fra Den Braven, er ret skånsomme. Men kan du klare pletten med olie eller håndsæbe, er det altid at foretrække.

Malingspletter på mursten og fliser, kan være endog meget vanskelige at fjerne. Særligt fordi mursten og fliser er sugende og pletterne derfor kan være trængt dybt ind. Overfladen af pletten kan som regel fjernes ret uproblematisk, ved skrabning og slibning.

Rester af pletten kan forsøges opløst, ved at bruge en malingsfjerner, såsom Polyfilla Superstripper.
Afprøv altid malingsfjerneren på et ikke-synligt sted, når du vil fjerne pletter på murværk og fliser.

Fjernelse af gammel maling

Gammel maling, kan altid fjernes mekanisk. Med mekanisk, menes at man fjerner malingen ved skrabning eller slibning.

Når du gør klar til at male, kan det nogle gange være hensigtsmæssigt, helt at fjerne den gamle maling. Det sker typisk, når den gamle malingsfilm, af en eller anden grund er blevet grim og skaller af.

Hærdet maling fjernes som udgangspunkt bedst mekanisk. Det vil sige, at det er bedst at fjerne malingen ved skrabning, eller ved slibning.

Skraber du malingen af, er det bedst at bruge en farveskraber der er beregnet til formålet. En farveskraber risikerer du ikke så let at skade træet med. Den trækker ikke splinter af eller river træet unødigt op.

Farveskrabere fås i flere størrelser og du bør vælge en farveskraber, der passer så godt som muligt, til formålet.

Den maling, som du ikke kan fjerne ved skrabning, kan du slibe bort. Start med en ret grov kornstørrelse, f.eks. korn 60 eller 80 og arbejd dig op, i en finere kornstørrelse. Brug ikke slibepapir, der er unødigt groft, så laver du bare dybe slibespor, der efterfølgende skal udjævnes.

Brug maske når du sliber, slibestøvet er skadeligt for dine lunger. Ved du ikke hvilken maske du skal vælge, er der hjælp at finder her.

Fjern maling med kemi

Hvis du gerne vil fjerne maling med kemi, kan Polyfilla Superstripper blødgøre de fleste malingstyper. Polyfilla Superstripper overholder nutidig lovgivning, både hvad angår miljø, men også hvad angår arbejdsmiljø. MAL koden er 3-5. der skal bæres handsker, maske og beskyttelsesbriller.

Også cleaning wipes, kan hjælpe med at blødgøre og delvist opløse gammel maling.

Tidligere var en blanding af natronlud/kautisk soda og tapetklister, meget anvendt, når man restaurerede gamle møbler. Natronlud røres i tapetklister, til passende konsistens er opnået, smøres på emnet og tildækkes med plastfolie. Efter virketid, kan malingen skrabes af.

Blandingen er ganske effektiv, men den er også stærkt ætsende og dampene irriterer luftvejene. Derfor skal både hud og øjne beskyttes, med handsker på hænderne og beskyttelsesbriller på øjnene. Der bør også bæres åndedrætsværn.

Efter fjernelse af gammel maling med tapetklister og natronlud, skal emnet afvaskes med vand tilsat eddikesyre. Blandingsforholdet er da ca. ½ liter eddikesyre/10 ltr vand.

Den gammelkendte metode, til fjernelse er maling, kaldes også afsyring. Man afsyrer blandt andet karlekammerskabe og gamle vitriner, for at lade dem stå tilbage i umalet stand, eller for at male dem, i et mere moderne look. Gamle møbler kan, med godt resultat, males med højglans oliemaling.

En anden, populær metode, til fjernelse af gammel maling, er med varme. Oftest bruges en gasflamme, der kan få den gamle maling til at koge, flamme og blive blød.

Fælles for disse metoder, er at du kræver personlig beskyttelse i form af åndedræts og øjenværn samt evt. handsker.