20 kg Fusion Mix, farvet kvarts, 0,3-0,7 mm

Farvet kvarts benyttes til dekorative og stærke gulve, og anvendes sammen med epoxy, der binder det farvede sand sammen, binder det til underlaget og beskytter det på toppen.

Gulvene bruges især i områder med stor belastning, hvor der er krav om en smuk finish, som er virkelig let at renholde.
På grund af det nistrede udseende, ses skidt og snavs ikke så nemt. Samtidig er belægningen skridsikker, så den er meget anvendelig på steder hvor der ellers er risiko for glatte gulve, såsom køkken, storkøkken, slagteri, bageri, omklædningsrum, bruserum m.m.
Det kræver omhyggelighed og håndværksmæssig snilde, at lave et gulv med farvet kvarts.

Til gengæld holder gulvet i virkelig mange år og er ekstremt stærkt. Uanset om der vaskes med højtryksrenser, køres med stabler, truck eller bil, så holder en kvarts-belægning til det.

Farvet kvarts belægning laves almindeligvis direkte på betongulve eller på flydespartlede gulve, men kan også laves på f.eks. en bordplade af træ.
Belægningen udføres normalt med en lagtykkelse på 2 - 3 mm, afhængig af udgangsarealets art og tilstand, samt krav til udfald.

Når du skal lave et gulv med farvet kvarts, skal sikre dig at gulvet er klargjort og at det er tørt. Det vil sige at gulvet skal være fast, rent og tørt.
En ensartet ikastning af kvarts er helt essentiel, for en ensartet finish.

Fremgangsmåde - 16-24 timer mellem hver behandling:

Underlagets tilstand og klargøring:
Underlag, der skal belægges  skal være rene og tørre, frie for løstsiddende materiale, støv, olie, fedt og andre forureninger.
Ny beton skal være minimum 28 dage og udtørret til maksimalt 4 % restfugt.

Arealet skal diamantslibes eller slyngrenses og støvsuges, inden behandling.
Huller, revner og skader udbedres med epoxymørtel eller epoxyspartelmasse i god tid inden behandlingen.

Klima:
Temperatur: Underlag og omgivelser skal være mindst 10 °C for at opnå korrekt hærdning.
Luftfugtighed: 50 - 85 % RF. Belægningen må ikke udsættes for vand de første to døgn efter behandlingen.

Udførelse:
Priming: Profloor EP-Primer 525 blandes med kvartssand 0,18 mm og påføres med spartel. Efterfølgende ikastes farvet kvartssand.

Mellemlag: Profloor EP-Uni blandes med Microdol og spartles ud på den afsandede primer. Efterfølgende ikastes farvet kvartssand.

Topcoat: Afknastning med stålspartel eller let slibning med groft sandpapir og grundig støvsugning.

Derefter udlægges Profloor EP-TL 650 med stålspartel og der efterrulles med microfiberrulle, efter behov.

Vær opmærksom på, at al færdsel på mellemlaget bør foregå iført rene sko, med hvid bund.

Tørre- hærdetid: Overfladen tåler let belastning efter 24 timer ved 20 °C.

Fuld mekanisk og kemisk styrke er opnået efter 7 døgn ved 20 °C. Lavere temperaturer øger hærdetiden væsentligt.

Forbrug m²:
Priming: Ca. 250 g Profloor EP-Primer 525, ca. 125 g kvartssand 018 mm. Samt til ikastning, ca. 0,5 kg Fusion kvarts 0,3 – 0,7 mm.
Mellemlag: Ca. 400 g Profloor EP-Uni og 400 g Microdol. Samt til ikastning, ca. 2 kg Fusion kvarts 0,3 – 0,7 mm i ønsket nuance.
Topcoat: ca. 800 g Profloor EP-TL 650

Produktlinks:
Profloor EP-primer 525
Profloor EP-Uni
Microdol
Profloor EP-TL 650