Rens & imprægnering af fliser, terrasser, tage og facader

Rens af betonfliser, mursten m.m.

I vores danske og ofte ret fugtige klima, er vi ofte plagede af alger, mos og andre begroninger.

Derfor er vi nødt til at rense vore udeområder jævnligt.

Dels er velafrensede områder meget mere indbydende, rent æstetisk, dels  er de ikke så glatte og dermed farlige at færdes på i regnvejr.

Det er let at rense fliserne selv.
Dagtempereturen skal optimalt være 10°C eller højere. Ved lavere temperaturer, nedsættes virkningen.

Imprægneringsmiddel
Husrens

Metoder


Metode 1:
På let fugtige fliser påføres rigeligt fortyndet husrens, enten med højtryksrenserens skumforsats, ved sprøjtning eller ved kostning.
Vær opmærksom på at beskytte planter og dyr mod stænk, da husrens et let ætsende.

Lad rensemidlet virke ½ times tid og vask så fliserne omhyggeligt. Du kan skrubbe med en stiv kost eller vaske med højtryksrenseren. Vær opmærksom på, at du ikke vasker med så højt tryk, at du ødelægger flisernes overflade.

Afslut med at skylle fliserne omhyggeligt og lad dem tørre, inden du eventuelt giver dem en frisk omgang fugesand.

Metode 2:
På let fugtigt underlag påførs rigeligt fortyndet husrens. Husrens påføres ved kostning, sprøjtning eller med højtryksrenserens skumforsats.
Lad produktet virke 7-10 dage.
Metode 2 anvendes kun når dagtemperaturen er højere end 10°C og er ikke helt så effektiv som metode 1, til gengæld kræver den en minimal indsats.

Efter omhyggelig afrensning er det en fordel at imprægnere det rensede underlag, så det ikke er så sårbart overfor nye angreb af mos og alger.

Fugesand

Har du renset dine fliser med højtryksrenser eller terrasserenser, kan du have spulet sandet mellem fliserne væk.

Glem ikke, at give dem en ny omgang fugesand, så fliserne forstat ligger fast og stabilt.

Imprægneringsmiddel
Husrens

Imprægnering

Problock Hydrofob imprægneringsvæske påføres i tørvejr, på sugende mineralsk underlag.

Jo mere imprægneringsvæske underlaget suger, desto bedre beskyttet bliver det.

Imprægneringsvæsken påføres bedst med lavtrykssprøjte og underlaget skal mættes, uden at væsken danner søer.

Når det imprægnerede underlag er fuldstændigt tørt, efter cirka 12 timer, tåler det regnvejr, så tjek den lokale vejrudstigt, inden du går i gang.